Den egentlige årsag til, at valg er svære
For det meste kan du ikke vælge, fordi du har for lidt information, men fordi du søger en mulighed, du aldrig vil fortryde.
Men ethvert valg betyder at give afkald på andre muligheder, og fortrydelse er en del af at vælge, ikke et bevis på fiasko. Når du accepterer det, går beslutningerne meget hurtigere.
Metode et: skel mellem reversibelt og irreversibelt
Del de muligheder, du vakler mellem, i to slags. Reversible beslutninger – prøve en anden restaurant, hvilken bog du køber, hvor du tager hen i weekenden – koster lidt, hvis de bliver forkerte, så vælg blot én. Hvert minut med grublerier koster mere end et forkert valg.
Kun irreversible beslutninger fortjener tid, for eksempel at sige op, flytte eller skrive under på en kontrakt. Sådanne spørgsmål har brug for research og rådgivning, ikke en hurtigere beslutning.
Metode to: sæt en tidsfrist for grublerierne
Endeløse grublerier tærer på dig hele tiden. Giv beslutningen en tidsramme: fem minutter til små ting, en dag til mellemstore, en uge til store.
Er tiden gået uden et resultat, betyder det, at den information, du har, ikke længere kan skelne mulighederne. Så er et tilfældighedsværktøj mere rationelt end at fortsætte med at vente.
Metode tre: læg mærke til din første reaktion
Værktøjer som møntkast og hjul har en undervurderet nytte: de lader dig se, om din første følelse ved resultatet er lettelse eller skuffelse.
Den reaktion ligger oftest tættere på din sande præference end endeløs afvejning. Er resultatet A, og du bliver lidt skuffet, vil du egentlig have B. Så er værktøjets opgave allerede løst, og du kan vælge B med det samme.
Metode fire: skift ”det bedste” ud med ”godt nok”
Inden for psykologien deler man beslutningsstile i to slags: maksimerere vil altid finde den bedste mulighed og bruger ofte mere tid, men er mindre tilfredse med beslutningen; satisficere stopper, så snart de finder en mulighed, der opfylder kriteriet, og er lykkeligere.
For langt de fleste hverdagsvalg er godt nok godt nok.