Sådan bruges Bogen med svarene rigtigt
Bogen med svarene virker modsat et almindeligt opslagsværk: du slår ikke op først og leder derefter efter et svar – du tænker først spørgsmålet igennem og slår så op.
Standardforløbet har fire trin: hold først et lukket spørgsmål i tankerne – et der kan besvares med én sætning uden lang forklaring, for eksempel ”Skal jeg tage hjem i denne weekend?” i stedet for ”Hvordan skal jeg håndtere forholdet til min familie?”. Slå derefter op på en tilfældig side med spørgsmålet i tankerne; den sætning, du læser, er svaret denne gang; stil til sidst sætningen ved siden af dit spørgsmål og tænk over, hvad den kan pege på.
Hele forløbet tager under et minut. Værdien ligger ikke i en præcis forudsigelse, men i at give dig et udefra-perspektiv, der bryder sløjfen med at veje frem og tilbage på stedet.
Forskellen på onlineversionen og den trykte bog
Den trykte version er en fysisk bog, hvor hver side er trykt med en enkelt sætning – den side, du slår op, er dit svar. Onlineversionen flytter forløbet til en webside: du holder stadig spørgsmålet i tankerne og klikker derefter for at bladre, og systemet giver dig tilfældigt en sætning fra sit svarbibliotek.
Forskellene ligger især i tre punkter: onlineversionen mangler den fysiske følelse af at bladre, men dens svarbibliotek kan være større; hvor du lander i den trykte bog, afhænger af, hvor stramt den er bundet, mens onlineversionen er ren tilfældighed; og onlineversionen kan gemme de svar, du har fået, så du kan se tilbage.
Hvilken type spørgsmål der fungerer bedre
Spørgsmålets form påvirker oplevelsen direkte.
- Passer: lukkede spørgsmål, for eksempel ”Skal jeg takke ja til det her tilbud?” eller ”Skal jeg kontakte ham i dag?”.
- Passer ikke: åbne spørgsmål, for eksempel ”Hvor skal mit liv hen?”. Sådanne spørgsmål har ingen grænser, og alle svar virker søgte.
- Passer ikke: spørgsmål, hvor du helt overlader beslutningen. Bogen med svarene giver en indsigt, ikke en, der underskriver for dig.
Hvordan du kan tænke efter svaret
Det mest værdifulde skridt er at spørge dig selv: hvad var min første reaktion, da jeg læste sætningen? Lettelse eller lidt skuffelse?
Den øjeblikkelige reaktion ligger ofte tættere på din sande tankegang end selve svaret. Gør svaret dig glad, havde du allerede en tilbøjelighed indeni – du havde blot brug for en grund til at indrømme den; støder svaret dig bort, siger det også noget.
Se svaret som et udgangspunkt for en samtale med dig selv, ikke som et endepunkt.